Vi har både i VVM-redegørelsen og løbende i projektet lavet støjberegninger.

Fra politisk side er der et ønske om, at vi foretager støjmålinger efter, vejen er åbnet. Derfor er vi – sammen med en rådgiver – i gang med at se på, hvordan det i praksis kan gøres.  

Der er forskel på en støjberegning og en støjmåling. En støjberegning udregnes som et gennemsnit over hele året og hele døgnet. En støjberegning bruger data fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsens mange målinger af støj fra danske veje. Desuden tager støjberegninger højde for, at støj om natten er mere belastende end støj om dagen. Derfor vægter støj fra en bil om natten lige så meget som 10 biler om dagen.

Grunden til, at vi foretager støjberegninger, er, at grænseværdier for støj er en middelværdi over hele året.

Støjmålinger er en krævende og langvarig opgave, hvis de skal være et udtryk for det generelle støjniveau. Både vejret, tidspunktet på døgnet og andre støjkilder påvirker støjmålinger.

Vi er ved at lægge en plan for, hvordan en støjmåling ved Giber Ringvej kan udføres. Ud fra den plan skal politikerne beslutte, om der skal foretages støjmålinger, og hvordan de skal foretages. Det er også en politisk beslutning, om der skal udføres flere støjtiltag, end dem der allerede er udført.

Du kan læse mere om de etablerede støjtiltag her.

Flere forskellige tiltag vil minimere trafikstøjen fra vejen. Ud fra støjberegninger og i samarbejde med fællesrådene er vi blevet enige om følgende tiltag:

  • Støjvolde langs Torshøjvej ved Bering, Nymarksvej ved Mårslet, på strækningen syd for Tranbjerg og på strækningen syd for Beder
  • Ekstra sænkning af vejen mellem Enslev og Tranbjerg samt på strækningen syd for Mårslet
  • Ekstra sænkning af vejen (syd for Mårslet) øst for Tandervej, samt hævning af terrænet.
  • Støjreducerende asfalt på hele vejen

Du finder støjberegningerne og læser mere om tiltagenes effekt her.

Du kan se Giber Ringvejs forløb ved at udforske 3D-modellen, som indeholder støjkort, bygninger, træer og mange andre detaljer.

Besøg 3D-modellen her (åbner i nyt vindue)

Du kan også se vejens forløb på dette kort (åbner i nyt vindue).

 

Vi arbejder efter et mål om, at vejen står færdig den 31. december 2022. 

Du kan læse en mere detaljeret tidsplan for projektet her. 

Ja, i høj grad. Den såkaldte VVM-redegørelse stiller krav til projektets påvirkning af naturen. Senere er kravene blevet præciseret i en VVM-tilladelse.

Fx laves der passager, så padder får optimale levevilkår og sikkert kan passere vejen. Imens vi har planlagt vejen i detaljer, har vi fået ny viden om naturen på strækningen, og projektet er tilpasset derefter.

Du kan læse mere om projektets VVM-materiale her. 

 

Alle lodsejere har modtaget erstatning for den jord, som er blevet eksproprieret til vejanlægget på nuværende tidspunkt. Dog ikke de ejere, som er uenig i erstatningens størrelse. De sager indbringes for en højere instans (Taksationskommissionen).

Herudover er der en række midlertidige gener grundet f.eks. museumsundersøgelserne, og arealer som skal benyttes under selve anlægsarbejdet, men leveres tilbage til de respektive lodsejere. Disse gener erstattes, når det er muligt at lave en opgørelse. Det vil for hovedparten først være muligt, når anlægsarbejdet er afsluttet. Hvis jorden er forpagtet ud, skal ejeren selv sørge for at afregningen.

Skulle der ske skade på din ejendom, som ikke er en del af ovenstående, skal du kontakte os, så sørger vi for, at du modtager erstatning for dit tab. Det vil være en god ide at tage billeder af forholdet og sende til os sammen med en beskrivelse, så snart du opdager forholdet. Det kan også være en god ide at tage billeder, hvis der er tale om afgrøder på midlertidig eksproprierede arealer.

Når erstatningen skal fastsættes for afgrøder, vurderer vi altid det enkelte tilfælde, men med udgangspunkt i landsaftalen på området.

Det er bl.a. punkter som dette, du måske har opdaget i området omkring den kommende vej.

Markeringerne er bl.a. såkaldte fikspunkter og skelpæle, som et landinspektørfirma har etableret på strækningen. Fikspunkterne bliver stående under hele projektet, så vi har noget at lave præcise opmålinger efter.

Fikspunkterne er udelukkende placeret, hvor de ikke forstyrrer landbrug og beboelse. Omvendt er det vigtigt, at du ikke flytter fikspunkter og skelpæle.   

Du må meget gerne give besked, hvis uheldet er ude, og du kommer til at beskadige et af fikspunkterne.

Derudover har vi opsat flag og træpinde. 

Røde og grønne flag

Flagene er opsat i forbindelse med åstedsforretningen og er blevet brugt under ekspropriationen. Flagene viser, hvordan vejen påvirker lodsejernes grund. De røde flag markerer det kommende vejskel, mens de grønne flag markerer det areal, der bruges under anlægsarbejdet. Der kan også være flag med andre farver, der angiver bl.a. deklarationsarealer, veje og ledninger. Flagene tjener kun lodsejerne og kan derfor fjernes, hvis lodsejeren ikke ønsker markeringen længere. Efter åstedsforretningen er der sket tilpasninger, typisk som følge af et ønske fra lodsejeren, og derfor markerer flaget ikke nødvendigvis den endelige placering. Vi opsætter ikke nye afmærkninger, da projektet fremover håndteres digitalt, hvor der i entreprenørmaskinerne er computere med virtuel afmærkning. 

Træpinde (evt. med rød top)

Træpindene markere flere forskellige ting. Nedenstående billede er f.eks. opsat af entreprenøren, så han kan se, hvilket areal han må benytte. Træpindene markerer en midlertidig situation og har derfor ikke nødvendigvis noget at gøre med det færdige anlæg. Det kan også markere den kommende asfaltgrænse, eller hvor der løber en ledning i jorden, som ledningsejeren vil have, vi passer ekstra godt på. Da mange af disse afmærkninger er afsat af entreprenøren til egen brug, kan vi som udgangspunkt sjældent fortælle, hvad en specifik pind markerer.

Når vi er færdige med det samlede anlæg, vil du opleve en fornyet markering mange steder både med træpinde og skelrør i jern. Disse sættes for at markere det nye skel og er derfor interessant for den respektive grundejer, så han/hun har en fysisk markering af, hvor ejendomsgrænsen går.