Erhvervsgrunde er populære langs Giber Ringvej

En tom erhvervsgrund et sted langs Giber Ringvej er en attraktiv vare. Så attraktiv, at der kun er ganske få tilbage. Det sidste halvandet år har Aarhus Kommune solgt mange erhvervsgrunde ved den kommende ringvej syd for Aarhus.

Vi har oplevet en stor efterspørgsel på erhvervsgrunde syd for Aarhus, også ved den kommende Giber Ringvej. Det kan sagtens hænge sammen med, at køberne kan se, at infrastrukturen bliver forbedret væsentligt her. Det giver god mening at have for eksempel et lager i en bydel, der ligger tæt på en større vej og trafikalt er koblet godt sammen med resten af byen.
Jesper Holmgaard, faglig koordinator i Grundsalg og Opkøb, Aarhus Kommune

Og det er et godt tegn for en bydel, at erhvervsgrundene er populære.

Efterspørgslen på erhvervsgrunde kan ofte sige noget om væksten i en kommune eller bydel. Så kombinationen af ny vej og en stor efterspørgsel på grunde lover godt for den sydlige del af Aarhus.
Jesper Holmgaard, faglig koordinator i Grundsalg og Opkøb, Aarhus Kommune

Læs mere om salg af grunde i Aarhus Kommune her