Moesgård Museum: Vi har åbnet en lille flig ind til områdets historie
Den gamle have, Oldtidsstien, ældgamle trækroner og marker med græssende dyr og søer med dansende insekter i solen. Udsigten fra Henrik Skousens kontor fejler ikke noget. Han er arkæolog hos Moesgård Museum, og den maleriske udsigt fra herregårdens gamle hovedbygning står i stærk kontrast til udgravningen på en byggeplads langs Aarhus’ nye vej, Giber Ringvej.
Ikke desto mindre har Henrik Skousen og hans kolleger i knap to år været med til at sikre, at ingen værdifulde fortidsminder blev knust under entreprenørens store maskiner.
Vi havde store forventninger til udgravningen langs Giber Ringvej. Vi var klar over, at antallet af fund i området ville eksplodere, og at ville få en masse nye brikker til historien om lokalområdet og livet, der blev levet fra stenalderen til middelalderen.
Før de første undersøgelser begyndte i 2018, havde museet fem kendte fundområder på den kommende Giber Ringvej-strækning. Efter cirka halvandet års udgravninger var antallet af fundområder 48. Fundområderne spænder vidt fra bålsteder til store bopladser med gårdanlæg.
”Det er rigtig mange fundområder. Vi har nu et tværsnit gennem landskabet, som åbner en lille flig ind til områdets historie. Vi har fundet spor fra det levede liv i lokalområdet fra stenalderen, bronzealderen, jernalderen, middelalderen og nyere tid. Og det har bekræftet os i, at der har været rigtig meget aktivitet i dette område i alle perioder,” siger Henrik Skousen.
Fra ler til guld
Nogle af museets fund har været præsenteret i Giber Ringvejs nyhedsbrev de seneste par år. Det spænder vidt fra stendysser til miniaturelerkar og sågar en guldmønt fra første århundrede efter Kristi fødsel.
”Guld og smykker har altid en vis fascinationsværdi i den brede befolkning, men det er sjældent de fund, der lærer os mest nyt om et område eller en tidsperiode. Vi lærer mere fra sporene i jorden og det, der ellers ser uanseligt ud,” siger Henrik Skousen.
Nogle papirer med, for det utrænede øje, en masse små prikker i forskellige farver er netop beviset på noget af det, som Henrik Skovsen og hans kolleger er blevet klogere på. Prikkerne viser nemlig, hvordan stolperne i nogle huse på det område, vi i dag kender som Vestre Tingskovvej, var placeret.
”Det fortæller os noget om måden, man byggede på, og placerede huse i forhold til hinanden. Det ligner jo bare fluepletter på et stykke papir, men for os er det interessant viden, vi kan tage med hjem og sammenstykke til et større billede,” fortæller Henrik Skousen.
Billedet viser, hvordan stolperne var placeret i et gammelt gårdanlæg ved Vestre Tingskovvej. Foto: Moesgård Museum
Den videre proces
Når de sidste data er samlet, laver Moesgård Museum en rapport over udgravningerne, som bliver registreret hos Slots- og Kulturstyrelsen. Og måske er Giber Ringvej starten på en hel masse ny viden om området syd for Aarhus.
”Vi ser jo ofte, at når man bygger en vej, så følger der er en masse udstykninger til boligområder med. Og så kommer vi jo ud og undersøger jorden, der skal blive til nye boliger. Det bliver så til viden, vi kan hænge op på det billede, vi fik i de første udgravninger langs vejen. Og måske kan vi bruge den viden som svar på spørgsmålene om, hvordan tingene hænger sammen derude,” siger Henrik Skousen.
Fakta
Alle fund i Danmark bliver registreret hos Slots- og Kulturstyrelsen
Ud af de 48 fundområder lavede Moesgård Museum 19 udgravninger de steder, hvor de vurderede, at der var ny eller særlig interessant viden at finde
Den endelige afrapportering af udgravningen bliver registreret hos Slots- og Kulturstyrelsen
Læs Hvad gemmer sig under vejen #1
Læs Hvad gemmer sig under vejen #2